Garanti og Efterkontrol.

Garanti

I forbindelse med PAVA-behandlinger tilbyder PAVA GARANTI A/S (et selskab i PAVA-gruppen) gratis oprettelse af levetidsgaranti.

Ved efterfølgende behandlinger opkræves et gebyr på 100 kr.

Opret garanti / PAVA egenkontrol

For at undgå rustangreb og opnå PAVA’s levetidsgaranti imod rustgennemtæring, skal der PAVA-behandles efter følgende forskrifter:

Bilens alder er imellem 0 – 12 måneder

1. behandling ( PAVA Komplet ) inden for de første 12 måneder efter første registreringsdato og herefter hvert 3 år = LEVETID Original+

Bilens alder er imellem 13 – 36 måneder

1. behandling (  PAVA Komplet eller Special ) i perioeden 13 – 36 måneder efter første registreringsdato og herefter hvert 2 år = LEVETID Original

Bilens alder er imellem 37 – 60 mdr.

1. behandling (PAVA Special )  inden 60 måneder efter første registreringsdato og herefter hvert andet år = LEVETID Special

 

Fabriksgaranti

Læs mere om fabriksgaranti

Det er ikke al rust på en bil, der bliver dækket af en garanti. For selvom flere bilforhandlere reklamerer med rustgaranti, så sikrer den kun bilejeren mod dårlige metallegeringer, som begynder at ruste uden påvirkning udefra – men ikke den udefrakommende rust, som du oftest selv opdager.

Ifølge FDM måtte Flemming Christensen fra Aalborg erkende at ikke al rust på bilen er dækket. Det skete da fordørene i hans bil begyndte at boble, og han henvendte sig til sit lokale mærkeværksted. Her afviste de at udbedre den begyndende rustskade under rustgarantien, fordi der ikke var tale om en gennemtæring, men blot bobler under lakken. De henviste til, at det derfor var lakgarantien, som skulle dække, men den var udløbet, idet bilen netop var over tre år gammel.

– Jeg er meget skuffet over det med de bobler, da jeg passer meget på min bil. Den står endda i lukket garage og har ikke kørt 30.000 km endnu, siger Flemming Christensen, der måtte betale 2.872 kr. for at få lakeret begge fordøre om.

Mange skuffes

Han er langtfra den eneste, der ringer til FDM og er skuffet over dækningen af „rustgarantien”, fortæller jurist Casper Schad:

– Mange har den opfattelse, at deres bil er omfattet af en garanti imod rust, og at man dermed kan forvente gratis reparation af enhver rustdannelse inden for garantiperioden. Men realiteten er, at garantierne er begrænsede til kun at omfatte indefrakommende gennemtæringer af karrosseriet, og at de fleste sædvanligt forekommende rustskader dermed ikke er omfattet af garantidækning.

Et godt råd er derfor at gå bilen minutiøst efter i kanterne, umiddelbart før lakgarantien udløber, for at sikre sig mod egenbetaling af rustskader.

Fabriksgarantier omfatter normalt garanti mod rustgennemtæring i en given periode, og ikke garanti mod rustdannelse i al almindelighed.

Enkelte bilmærkers rustgaranti omfatter kun lakerede flader – hvilket bl.a. indebærer at undervognen ikke er omfattet af garantien.

Egenkontrol

I forbindelse med vores interne kvalitetskontrol, har vores kunder mulighed for at få udført en egenkontrol.

Du tilmelder dig ved at udfylde formularen til garanti ovenfor. Når du har udfyldt formularen, vil du efterfølgende blive kontakte for et tidspunkt som passer dig at komme forbi med bilen.