Garanti og efterkontrol
Du kan i forbindelse med en PAVA-behandling få garanti og efterkontrol. PAVA GARANTI A/S (et selskab i PAVA-gruppen) tilbyder dig en gratis oprettelse af levetidsgaranti på din bil.
Ved efterfølgende behandlinger bliver der opkrævet et gebyr på 100 kr.
LEVETIDSGARANTI
For at undgå rustangreb og opnå PAVA’s levetidsgaranti imod rustgennemtæring, skal der PAVA-behandles efter følgende forskrifter:
Bilens alder er imellem 0 – 12 måneder
1. behandling (PAVA Komplet) inden for de første 12 måneder efter første registreringsdato og herefter hvert 3 år = LEVETID Original+.
Bilens alder er imellem 13 – 36 måneder
1. behandling (PAVA Komplet eller Special) i perioden 13 – 36 måneder efter første registreringsdato og herefter hvert 2 år = LEVETID Original.
Bilens alder er imellem 37 – 60 mdr.
1. behandling (PAVA Special) inden 60 måneder efter første registreringsdato og herefter hvert andet år = LEVETID Special.
FABRIKSGARANTI
Det er ikke al rust på en bil, der bliver dækket af en garanti. For selvom flere bilforhandlere reklamerer med rustgaranti, så sikrer den kun bilejeren mod dårlige metallegeringer, som begynder at ruste uden påvirkning udefra – men ikke den udefrakommende rust, som du oftest selv opdager.
Ifølge FDM, måtte Flemming Christensen fra Aalborg erkende, at ikke al rust på bilen er dækket. Det skete da fordørene i hans bil begyndte at boble. Han henvendte sig til sit lokale mærkeværksted. Her afviste de at udbedre den begyndende rustskade under rustgarantien. Der var ikke tale om en gennemtæring, men blot bobler under lakken. De henviste til, at det derfor var lakgarantien, som skulle dække. Den var udløbet, idet bilen netop var over tre år gammel.
Jeg er meget skuffet over det med de bobler, da jeg passer meget på min bil. Den står endda i lukket garage og har ikke kørt 30.000 km endnu, siger Flemming Christensen. Han måtte betale 2.872 kr. for at få lakeret begge fordøre om.
MANGE SKUFFES
Han er langtfra den eneste, der ringer til FDM og er skuffet over dækningen af „rustgarantien”, fortæller jurist Casper Schad:
Mange har den opfattelse, at deres bil er omfattet af en garanti imod rust. At man dermed kan forvente gratis reparation af enhver rustdannelse inden for garantiperioden. Men realiteten er, at garantierne er begrænsede til kun at omfatte indefrakommende gennemtæringer af karrosseriet. De fleste sædvanligt forekommende rustskader er dermed ikke er omfattet af garantidækning.
Et godt råd er derfor at gå bilen minutiøst efter i kanterne, umiddelbart før lakgarantien udløber, for at sikre sig mod egenbetaling af rustskader.
Fabriksgarantier omfatter normalt garanti mod rustgennemtæring i en given periode, og ikke garanti mod rustdannelse i al almindelighed.
Enkelte bilmærkers rustgaranti omfatter kun lakerede flader – hvilket bl.a. indebærer at undervognen ikke er omfattet af garantien.
EGENKONTROL
PAVA har udviklet et online værktøj, hvor centrene skal registrere deres egenkontrol. Egenkontrollen sikrer, at de behandlinger, der bliver udført, overholder PAVAs retningslinjer for rustbeskyttelse.
PAVA har indgået samarbejde med den uvildige brancheorganisation AutoBranchen Danmark. For dig betyder det, en stor sikkerhed i kontrollen af bilen. Dermed får du altid en professionel og ikke mindst objektiv vurdering.
PAVA udtrækker tilfældige biler til stikprøver, blandt de indsendte formularer. Dette sker i samarbejde med vores uvildige samarbejdspartner AutoBranchen Danmark.
Ønsker du muligheden for en stikprøvekontrol, så udfyld formularen til garanti og efterkontrol ovenfor. Når du har udfyldt formularen, vil du efterfølgende blive kontaktet for et tidspunkt, som passer dig at komme forbi med bilen.
HAR DU SPØRGSMÅL?
Har du spørgsmål til undervognsbehandling, kan de tage direkte kontakt til et af vores centre eller kontakte hovedkontoret på telefon +45 44 95 36 44 eller sende en mail til post@farumpavacenter.dk.